Sprog-boost

Ønsker du hjælp til at booste dit barns sprog? Har du en fornemmelse af at dit barn kan være bagud sprogligt, eller ønsker du blot at give dit barn de allerbedste sproglige forudsætninger? Så er der hjælp at hente her! 


Giv dit barn en god start i livet, med en sprog-boost konsultation eller endnu bedre, et sprog-boost forløb, som er skræddersyet til jeres barn/familie, og som giver jer gode sprog- og kommunikationsstrategier til brug i hverdagen. 

Med en sprog-boost konsultation, får du efter en afklarende samtale, samt *demonstration/guidning i forbindelse med legeaktiviteter med barnet, en udførlig vejledning i, hvordan du kan arbejde med at booste dit barns sprog via leg og i den daglige kommunikation. Med i hånden får du en konkret og overskuelig plan med kortsigtede mål, strategier og ideer til sprogstimuleringen af dit barn i den kommende tid. 

I sprog-boost forløbene, vil der desuden være mulighed for at udarbejde mere langsigtede mål. 

* Legeaktiviteterne gennemføres, såfremt barnet deltager i konsultationen og er oplagt til leg. Alternativt kan du/I medbringe en kort videooptagelse, med eksempel på hvordan barnet leger/producerer sprog, eller få gennemgået aktiviteten til afprøvning hjemme.

Konsultationen/forløbet er individuelt, tilpasses jeres barn og familie, og kan passes ind i jeres program, så kontakt mig og fortæl om jeres ønsker.

"Vi har besøgt Jeanette mhp. et sprog-boost til vores søn på 17 måneder. Egentlig er vores søn godt med sprogligt, men vi manglede værktøjer til hvordan vi bedst understøttede hans videre sprogudvikling. Jeanette tog sig virkelig god tid til os, var rolig og rummelig overfor vores søns udforskning af omgivelserne. Hun var legende i sin kommunikation og i sin undersøgelse og vores søn var hurtigt tryg ved hende. Jeanette undersøgte om vores søn fulgte sin sproglige udvikling og viste os mange forskellige øvelser, lege og små justeringer vi kunne lave for at understøtte hans videre læring endnu mere.
Jeanette får vores varmeste anbefaling. Hun er kompetent, dygtig og behagelig og man føler sig hjemme og i gode hænder i hendes hyggelige konsultationsrum."